Untitled Document

Jeg er født på Århus Kommunehospital i det herrens år 1978, hvor jeg ligeledes har været bosat indtil for et par år siden. Altså ikke på hospitalet, men i byen. Det var også her jeg i 1997 fik min studentereksamen. Efter denne var jeg næsten klar til at begynde min karriere som menneske, så efter et års renden rundt i det meste af Europa og dele af Mexico, søgte jeg ind....på Århus Journalisthøjskole. Dog fandt jeg hurtigt ud af, at man ikke oparbejder så store mængder af viden om dansk indenrigspolitik ved at tilbringe éns foregående år i udlandet, som journalister nu engang regnes for at besidde. Så det gik ikke. Plaget af frustration vandrede jeg nu rundt i gaderne og fordømte mit liv, spørgende mig selv hvad der, udover journalistik, kunne være tilbage i denne grå verden at interesse. Mange frustrerede dages flakken rundt var dog ikke spildt, for en dag, da jeg stod nede en gudsforladt mole på Århus Havn og råbte skældsord efter et par forbipasserende måger, blæste et stykke knaldvådt eksemplar af det småjævne tidsskrift "Århus Onsdag" lige lukt ind i synet på mig. Alt syntes nu bare for meget, og havde det ikke været fordi mit øje faldt på en lille knidret annonce i avisen, må guderne svare for hvad jeg kunne have fundet på. En lille russisk teaterskole søgte elever til optagelsesprøve. Skuespil. En indre flamme tændtes og har siden altid fundet næring.

Det er nu ved at være en snes år siden. Jeg har efterfølgende engageret mig i et hav af projekter, både i skoletiden og efterfølgende. Det værende både foran kameraet eller på scenen, eller bagved, hvor tingene tager form og fantasi bliver til virkelighed. Rollemæssigt har jeg altid været så heldig, at kunne tiltrække mig et hav af forskellige karaktertyper. Alt fra det halvpsykotiske til det mere humoristisk anlagte, gerne i bedste Monty Python stil. Jeg tilstræber mig altid på, både på scenen og i film, at skabe mest mulig dybde med mindst muligt besvær, hvilket giver det stærkeste resultat. Jeg når altid mit publikum.

Selv pressen har langt om længe fået øjnene op for mit indre talent. Ydmyg som jeg altid har været, har jeg dog valgt kun at bringe et par enkelte uddrag her:

"Formidabelt spillet...Fest, farver og drama i lynende tempo...Intelligent udført og med stor præcision...En nærmest altomfattende mimisk præstation...Det skud nyt energi som dansk teater så længe har higet efter synes langt om længe fundet...Bo Thomasen var da også meget god..."
Slumstrup Stiftsblad

En helt igennem usandsynlig opførsel af Tjekhov...Aldrig set noget lignende...Ene mand på scenen...løbende frem og tilbage i et balstyrisk tempo...kunne ikke lade være med at grine...Velbygget scenografi, der dog kun bestod af en stol vendt på hovedet - tror den var fra IKEA...Man kunne undre sig over hvem der har betalt for den mands uddannelse
Månedmagasinet "Vågn op!"

Om Bo
Jeg er født på Århus Kommunehospital i det herrens år 1978, hvor jeg ligeledes har været bosat indtil for et par år siden. Altså ikke på hospitalet, men i byen. Det var også her jeg i 1997 fik min studentereksamen. Efter denne var jeg næsten klar til at begynde min karriere som menneske, så efter et års renden rundt i det meste af Europa og dele af Mexico, søgte jeg ind....på Århus Journalisthøjskole. Dog fandt jeg hurtigt ud af, at man ikke oparbejder så store mængder af viden om dansk indenrigspolitik ved at tilbringe éns foregående år i udlandet, som journalister nu engang regnes for at besidde. Så det gik ikke. Plaget af frustration vandrede jeg nu rundt i gaderne og fordømte mit liv, spørgende mig selv hvad der, udover journalistik, kunne være tilbage i denne grå verden at interesse. Mange frustrerede dages flakken rundt var dog ikke spildt, for en dag, da jeg stod nede en gudsforladt mole på Århus Havn og råbte skældsord efter et par forbipasserende måger, blæste et stykke knaldvådt eksemplar af det småjævne tidsskrift "Århus Onsdag" lige lukt ind i synet på mig. Alt syntes nu bare for meget, og havde det ikke været fordi mit øje faldt på en lille knidret annonce i avisen, må guderne svare for hvad jeg kunne have fundet på. En lille russisk teaterskole søgte elever til optagelsesprøve. Skuespil. En indre flamme tændtes og har siden altid fundet næring. Det er nu ved at være en snes år siden. Jeg har efterfølgende engageret mig i et hav af projekter, både i skoletiden og efterfølgende. Det værende både foran kameraet eller på scenen, eller bagved, hvor tingene tager form og fantasi bliver til virkelighed. Rollemæssigt har jeg altid været så heldig, at kunne tiltrække mig et hav af forskellige karaktertyper. Alt fra det halvpsykotiske til det mere humoristisk anlagte, gerne i bedste Monty Python stil. Jeg tilstræber mig altid på, både på scenen og i film, at skabe mest mulig dybde med mindst muligt besvær, hvilket giver det stærkeste resultat. Jeg når altid mit publikum. Selv pressen har langt om længe fået øjnene op for mit indre talent. Ydmyg som jeg altid har været, har jeg dog valgt kun at bringe et par enkelte uddrag her: "Formidabelt spillet...Fest, farver og drama i lynende tempo...Intelligent udført og med stor præcision...En nærmest altomfattende mimisk præstation...Det skud nyt energi som dansk teater så længe har higet efter synes langt om længe fundet...Bo Thomasen var da også meget god..." Slumstrup Stiftsblad En helt igennem usandsynlig opførsel af Tjekhov...Aldrig set noget lignende...Ene mand på scenen...løbende frem og tilbage i et balstyrisk tempo...kunne ikke lade være med at grine...Velbygget scenografi, der dog kun bestod af en stol vendt på hovedet - tror den var fra IKEA...Man kunne undre sig over hvem der har betalt for den mands uddannelse Månedmagasinet "Vågn op!"